Kommunikations- og pressechef
Valbyparken lidt udenfor København lægger græs til, når ungdommen holder sit folkemøde den 7. og 8. september.
I år deltager Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) på folkemødet i regi af Arbejdsmiljørådet og de fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA), herunder BFA Finans, i et fælles arbejdsmiljøtelt.
”Arbejdsmiljø, måske især trivsel, er et område, som er afgørende for de unge og deres fremtid. Derfor er det oplagt, at vi i regi af BFA Finans deltager på Ungdommens Folkemøde. Jeg synes, at det er et spændende program, vi har fået skruet sammen, og jeg er sikker på, at det nok skal trække gæster til teltet,” siger Morten Holm Bundgaard, arbejdsmiljøchef i FA.
Programmet i Arbejdsmiljøteltet stiller skarpt på unges arbejdsmiljø med en række aktiviteter. Teltets gæster kan fx opleve, hvordan det føles, når kroppen bliver 40 år ældre med en såkaldt aldringsdragt.
Ungdommens Folkemøde er som udgangspunkt tiltænkt unge mellem 15 og 25 år.
Læs mere om Ungdommens Folkemøde.