Arbejdsmiljøchef
Ledere, som trives, skaber bedre resultater og er med til at sikre arbejdspladser, hvor samarbejde og trivsel for alle er i højsædet. Men 90 % af lederne i den finansielle sektor oplever at agere i et stigende krydspres med modstridende krav og forventninger, både intern i organisationen og udefra. På en god dag kan det motivere, men det kan også have den modsatte effekt. Det viser en ny analyse af lederes trivsel i den finansielle sektor.
Det er derfor vigtigt at dagsordensætte, hvad der skal til for at styrke trivsel og resultater i den finansielle sektor. Det gør projektet ’Styrk lederes trivsel og resultater’ på en konference den 17. april 2023 i København.
Her mødes ledere og topledere fra finansielle virksomheder for at diskutere med hinanden og deltagerne, hvad der kan højne lederes trivsel. Og her fremlægges ny viden og tre nye digitale værktøjer, som er udviklet sammen med ledere på finansielle arbejdspladser, og som ledere og virksomheder kan bruge til at arbejde med trivsel og resultater.
På konferencen vil ledere, eksperter og parterne i projektet formidle og facilitere den nye viden og de tre digitale værktøjer i et lærende og inddragende format. Fokus er på, at deltagerne kan gå hjem og fortælle kollegaer og andre om projektet samt omsætte viden og værktøjer fra projektet i deres egen ledelsespraksis.
- Hvornår
-
til
- Gå til tilmelding