Indlæg bragt i JP den 8. marts 2024
Af Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark
Pelle Dragsted (EL) fortsætter sin rundtur på de danske mediers debatsider med sin fortælling om urimelige renteindtægter i bankerne, senest her i JP forleden. Her forsøger Dragsted sig igen med fortællingen om de store stygge banker, der opnår en uretmæssig rentegevinst på bekostning af den enkelte dansker. Men Dragsteds fortælling ignorerer fakta og savner indsigt i bankernes basale forretningsmodel.
Dragsted kalder det en »rentefinte«, at bankerne kan placere deres indlånsoverskud i Nationalbanken og derved tjene på forskellen på renten her og på renten på kundernes indestående. Det er det, man kalder for indlånsmarginalen.
I Dragsteds indlæg fremstilles det som noget odiøst. Men faktum er, at indlånsmarginalen er det ene ben i rentemarginalen, som på mange måder svarer til forskellen på en vares kost- og salgspris – og rentemarginalen har til alle tider været en central krumtap i bankernes indtjeningsmotor.
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at en helt ny opgørelse fra Finanstilsynet viser, at de danske banker er blandt de banker i EU, der tjener mindst på husholdningernes indlån opgjort ved indlånsmarginalen. Opgørelsen er i øvrigt et svar på Dragsteds spørgsmål til erhvervsministeren – man kan jo håbe, at Dragsted læser med.
Dragsted udelader også, at forud for bedringen i bankernes rentemarginal er der gået mere end 10 år med usædvanligt lave – og ofte negative – renter. Det pressede bankernes renteindtægter, særligt i de perioder, hvor renten var negativ. Her satte bankerne direkte penge til på indlån, fordi mange banker valgte at holde renten på nul for privatkunder, på trods af at den faktisk burde have været negativ.
Bankernes rentemarginal er nu tilbage på samme niveau som midt i 00’erne og afspejler derfor en normalisering af bankernes kerneforretning efter en ekstrem periode.
Dragsted skriver også, at det stigende renteniveau ikke er kommet kunderne til gode. Det er ikke korrekt. Bankerne tilbyder i dag i gennemsnit ca. 3 pct. i rente, hvis man sætter penge ind på en opsparingskonto med binding i stedet for at lade dem stå på en almindelig løn- eller budgetkonto.
Udtrykket »bankernes enorme profitter« går igen flere gange i Dragsteds indlæg. Også her undlader Dragsted desværre at give kontekst og nuancer.
Det er åbenlyst for enhver, at bankerne har kunnet præsentere rigtig gode årsregnskaber den seneste tid. Det er også rigtigt, at en stor del af fremgangen kan tilskrives det stigende renteniveau og dermed en forbedret rentemarginal. At bankernes grundlæggende forretningsmodel er blevet normaliseret.
Men med til historien hører, at de gode bundlinjer kommer efter en længere periode, hvor bankernes indtjening har ligget betydeligt under det øvrige erhvervsliv. Faktisk var bankernes renteindtægter så pressede, at det gav bekymring i Finanstilsynet. Med de gode resultater, som bankerne præsterer nu, er bankernes indtjening kommet ind i et mere normalt leje. Den ligger nu omtrent på samme niveau som andre danske virksomheder.
At bankernes indtjening er fornuftig, er set ud fra et samfundsperspektiv en god ting. For det betyder, at bankerne er godt rustede og klar, når økonomien på et tidspunkt taber flyvehøjde. Al erfaring siger, at når det sker, vil det føre til flere konkurser og større tab for bankerne. At de danske banker er robuste og konkurrencedygtige er derfor i hele samfundets interesse. Også Dragsteds.