De finansielle uddannelser

Mange uddannelser kan føre til en karriere i den finansielle sektor. Man kan fx starte som finanselev i et pengeinstitut eller et forsikringsselskab og videreuddanne sig via Akademiuddannelsen, HD, Master eller privatudbudte brancheuddannelser. Stadigt flere har en finansøkonom- eller finansbacheloruddannelse som indgang til finanssektoren. Mange finder job i en hovedsædefunktion på grundlag af en universitetsuddannelse inden for økonomi, jura eller IT.

Det sammenhængende finansielle uddannelsessystem

Det er meget udbredt, at medarbejdere i den finansielle sektor uddanner sig løbende i deres karriereforløb. Faktisk bruger den finansielle sektor flest ressourcer på efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Derfor har FA også gjort meget for at sikre, at der er sammenhæng og gode overgangsmuligheder mellem de finansielle uddannelser i uddannelsessystemet.

Formålet med det sammenhængende finansielle uddannelsessystem er at sikre, at indgangene er fleksible uden unødige hindringer og blindgyder.

Eksempelvis giver en elevuddannelse adgang til Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning (AU(FR)), som giver adgang til HD 2. del i fx finansiel rådgivning eller organisation og ledelse, som igen giver adgang til en Masteruddannelse i fx Financial Management eller Business Administration (MBA).

Lang tradition for private uddannelser

Der er i den finansielle sektor en lang tradition for at bruge branchespecifikke uddannelser udbudt af private udbydere. Det kan både være uddannelser udbudt via sektorens to private uddannelsesinstitutioner Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg og Forsikringsakademiet i Rungsted. Men det kan ligeså vel være uddannelser udbudt internt i virksomheden.

Mens offentlige uddannelser traditionelt set har leveret generiske kompetencer indenfor en række akademiske områder og generelle studiekompetencer, leverer de privatudbudte uddannelser meget branchespecifikke og branchenære kvalifikationer til de funktioner, de enkelte medarbejdere sidder i.

FA arbejder for at sikre bedre sammenhæng mellem privatudbudte uddannelser og det offentlige uddannelsessystem. Formålet er at undgå unødig dobbeltuddannelse for den enkelte og spare resourcer for både virksomhederne og samfundsøkonomien. Det er lykkedes at give private udbydere adgang til at søge om en niveauvurdering af deres uddannelser i kvalifikationsrammen for livslang læring via Akkrediteringsinstitutionen.